Gruppe behandlings forløb af 5 eller 10 ugers varighed kan bookes gennem book-nada.dk.

Op til 10 personer kan behandles for en samlet pris på 500,- indenfor en tidsramme på 2 timer. Er der flere end 10 deltagere øges prisen med 50,- pr. ekstra deltager, og tidsrammen tilpasses derefter.

Under behandlingen stimuleres 5 akupunktur punkter i hvert øre i 15-45 min. med enten nåle eller kugler, mens man ligger eller sidder i meditativ ro. En kop te med urter der understøtter behandlingen, kan indtages før, under eller efter behandlingen.

Metoden er simpel, non-verbal, og hjælper nænsomt krop og sind tilbage til balance i eget tempo.

Bookere af forløb skal kunne stille velegnet lokale til rådighed for deltagere i forløb (roligt, opvarmet, adgang til el-kedel, vand, og toiletter). Behandleren har kompetence, nåle, kugler, spritservietter, og urtete.

Behandlingen udføres af diplomcertificeret NADA-udøver fra NADA-Danmark.